Kort svar
Skriv ad, når langs med, hen over eller gennem kunne stå i stedet (op ad trappen), og når ordet peger på målet for en handling (pege fingre ad nogen). Skriv af, når noget bevæger sig væk fra noget (ud af bilen), og når du fortæller om årsag eller middel (ryste af kulde). Ved smil og latter må du vælge: grine ad og grine af er begge rigtige. Det er Dansk Sprognævns regel på sproget.dk.
Til undervisningen: hæftet Ord, der ligner hinanden 5.–6. klasse har af og ad blandt sine ordpar, med facit.
Hvornår skriver man ad?
Man skriver ad i tre tilfælde. Sproget.dk, som Dansk Sprognævn står bag, deler reglen sådan:
1. Bevægelse langs med, hen over eller gennem noget
Vi cyklede ad grusvejen. Regnen løb ned ad ruden. Hun kom ind ad bagdøren. Det gælder også, når noget står eller læner sig op mod noget: Stigen står op ad muren.
Også i overført betydning: Han kiggede ud ad vinduet. Det gik ned ad bakke for klubben. Jeg hørte det ad omveje.
2. Målet for en bevægelse, handling eller ytring
Hunden gøede ad postbuddet. Publikum klappede ad koret. Lillebror rakte tunge ad mig.
3. Faste udtryk
De kom ind én ad gangen. Vejret klarer op ad dagen. Den slags udtryk skal man kende, for reglen forklarer dem ikke altid.
Kilde: sproget.dk, Ad eller af.
Hvornår skriver man af?
Man skriver af i to tilfælde:
1. Bevægelse væk fra noget
Hun steg af cyklen. Han tog jakken af knagen. Vi skyndte os ud af regnen.
2. Årsag, anledning eller middel
Hun rystede af kulde. Holdet jublede af glæde. Bordet er lavet af egetræ. Jeg er træt af regnvejr.
Kilde: sproget.dk, Ad eller af og ordlisten over af og ad.
Huskereglen for ad og af
Prøv at sætte langs med, hen over eller gennem ind i stedet. Giver det mening, skal der stå ad. Det er sproget.dk’s egen huskeregel:
- Vi gik ad stien → Vi gik langs med stien. Det giver mening, så det er ad.
- Hun steg af toget → Hun steg gennem toget. Det giver ikke mening, så det er af.
Huskereglen dækker kun den første brug af ad. Ved målet for en handling (klappe ad, råbe ad) må du spørge: Hvem eller hvad er handlingen rettet mod? Så er det ad.
Op ad eller op af?
Op ad bruges, når man bevæger sig langs med noget opad: op ad trappen, op ad bakken, op ad bjerget. Det samme gælder, når noget læner sig mod noget: Cyklen står op ad hegnet. Op af bruges, når man kommer op og væk fra noget: Hun steg op af bassinet. Han rejste sig op af sofaen.
Begge skrives i to ord, når der står en styrelse efter. opad i ét ord er et biord og står uden styrelse: Pilen peger opad. Retskrivningsordbogen har begge former.
Ad gangen eller af gangen?
Det hedder altid ad gangen: én ad gangen, to ad gangen, lidt ad gangen. af gangen er forkert. Udtrykket står som fast forbindelse i Retskrivningsordbogen og på sproget.dk’s ordliste over af og ad.
Ud ad døren eller ud af døren?
Det hedder ud ad døren og ud ad vinduet, fordi man bevæger sig gennem døren eller kigger gennem vinduet. Det hedder ud af huset og ud af bilen, fordi man bevæger sig væk fra noget, man var inde i. Det samme gælder ind ad døren og ned ad trappen: begge er bevægelse langs med eller gennem noget.
| ad (langs, gennem, hen over) | af (væk fra) |
|---|---|
| gå ud ad døren | gå ud af rummet |
| kigge ud ad vinduet | tage kagen ud af ovnen |
| løbe ned ad trappen | hoppe ned af muren |
| cykle hen ad vejen | gå af vejen |
Hen ad vejen må også skrives i ét ord: henad vejen. Det er en af de 28 forbindelser, hvor du selv vælger. Se ét eller to ord.
Grine ad eller grine af? Her må du vælge
Når det handler om smil og latter, og ordet peger på det, man griner ad, er begge former rigtige: Vi grinede ad/af hans vittighed. Men er det årsagen til latteren, skal det være af: Hun grinede af nervøsitet. Sproget.dk’s ordliste viser præcis, hvor valgfriheden gælder:
| Valgfrit ad/af om målet | Kun ad om målet |
|---|---|
| grine, le, smile, fnise, skoggerle, skraldgrine, trække på smilebåndet, gøre nar, fløjte, dytte | klappe, råbe, gø, hvæse, juble, pifte, snerre, række tunge, ryste på hovedet, pege fingre, kimse |
Spørgsmålet «råbe ad eller råbe af?» har altså to svar: Træneren råbte ad spillerne (målet), men tilskuerne råbte af begejstring (årsagen).
Hvorfor blander vi af og ad sammen?
Fordi de to ord ofte udtales ens, selv om de har forskellig oprindelse. ad kommer af et fællesgermansk ord med betydningen «til, på, ved, hen imod». af kommer af et ord med betydningen «bort fra». Forvirringen er ikke ny: Ordbog over det danske Sprog skrev allerede i 1919, at der var stor usikkerhed om brugen af ad, fordi det i talesproget var faldet sammen med af. Det fortæller sproget.dk med henvisning til Politikens Etymologisk Ordbog.
Faste udtryk med ad og af
| Med ad | Med af |
|---|---|
| én ad gangen | ked af det |
| ad omveje | træt af noget |
| læne sig op ad | dø af grin |
| op ad dagen | lugte af røg |
| pege fingre ad | af egen fri vilje |
| kimse ad | af hensyn til |
ad kan også være biord, og så står det uden styrelse: Vi følges ad. Børnene blev skilt ad. Retskrivningsordbogen har ad både som forholdsord og som biord. I et referat kan ad desuden betyde «vedrørende»: Ad punkt 3. Det er et oprindeligt latinsk forholdsord, ikke en forkortelse, skriver Dansk Sprognævn.
Andre ordpar, der driller, står på siderne om i eller på og ét eller to ord. Er du i tvivl om, hvorvidt et ord overhovedet er et forholdsord, så slå det op i værktøjet.
Øv af og ad med et hæfte
Hæftet til 5.–6. klasse træner de ordpar, der forveksles i skrift, og af og ad er et af dem. På 8. klassetrin samler et retskrivningshæfte af/ad med de andre forvekslingspar.
Hent 5 ark om ord, der ligner hinanden, med facit på tavletid.dk
5 ark til 8. klasse: ord, der forveksles · alle hæfterne efter klassetrin
Et hæfte kun om forholdsord er på vej på tavletid.dk.
Kilder: sproget.dk, Ad eller af · sproget.dk, ordliste over af og ad · Dansk Sprognævn, ad pkt. 1 · Retskrivningsordbogen (ad). Tjekket 17. oktober 2026.