I eller på? Grønland, Island, Færøerne, Fyn og andre steder

Øver klassen sted-forholdsordene? Hæftet Ordklasser 4. klasse har på, under, i og til med facit.

I eller på Grønland?

Du må skrive begge dele. Dansk Sprognævn har svaret, at både på Grønland og i Grønland er korrekte. På Grønland er den traditionelle form, fordi Grønland er en ø, og nævnet skriver, at den nok er den mest naturlige for de fleste danskere. I Grønland bruges af sprogbrugere, der mener, at det viser mest respekt over for Grønland. Med i anerkender man sprogligt, at øen er et selvstændigt område.

Valget er altså ikke et spørgsmål om rigtigt eller forkert, men om hvad man vil signalere. Den Store Danske (lex.dk) skriver i sin artikel om Grønland fx født i Grønland og det officielle sprog i Grønland.

Kilde: Dansk Sprognævns svarbase, «i el. på Grønland» (2006, redigeret 2015) · lex.dk, Grønland.

I eller på Island?

Også her er begge former korrekte, og det er det samme svar fra Dansk Sprognævn, der dækker både Grønland og Island. Forskellen er, hvad man tænker på. Siger man på Island, ser man øen for sig. Siger man i Island, tænker man på staten Island. Den forklaring står i en sprogklumme på sproget.dk. Den Store Danske skriver i Island, fx om sociale forhold og kirkeforhold i landet.

Spørgsmålet «Hvorfor hedder det i Island og ikke på Island?» har altså svaret: Det gør det ikke kun. Begge dele er rigtige; i bruges især af dem, der tænker på staten Island.

Kilder: Dansk Sprognævns svarbase · sproget.dk, «Kampen mellem i og på» (2007) · lex.dk, Island.

I eller på Færøerne?

Skriv på Færøerne. Vi har ikke fundet et svar fra Dansk Sprognævn, der handler om Færøerne alene. Men nævnet skriver selv på Færøerne og i Grønland i sine svar om færøske og grønlandske institutioner, og Den Store Danske skriver sprog på Færøerne og dyrelivet på Færøerne. Det er altså den form, de to opslagsværker bruger.

Kilder: Dansk Sprognævns svarbase, «lagting og landsstyre» (2013) · lex.dk, Færøerne.

På Fyn, på Sjælland og på Bornholm – men i Jylland

De danske øer får på: på Fyn, på Sjælland, på Bornholm, på Amager, på Ærø. Jylland er ikke en ø, så det hedder i Jylland. Sprognævnet skriver selv på Fyn og i Jylland og folkemødet på Bornholm, og Den Store Danske skriver på Sjælland og på Amager.

Sådan har det ikke altid været. En sprogklumme på sproget.dk fortæller, at man tidligere sagde i Fyen og i Sjælland, når en ø var stor nok til at være en landsdel, mens det dengang som nu hed på Ærø.

Kilder: Dansk Sprognævn, «i el. om måneden» · Dansk Sprognævn, folkemøde(t) · lex.dk, Sjælland · lex.dk, Amager · sproget.dk, «Kampen mellem i og på».

Øer i udlandet: på Cypern og på Bali, men i Australien

Mange øer i udlandet får på: Den Store Danske skriver på Cypern og på Bali. Det er dog ingen fast regel for østater. Om Australien, som er et helt kontinent, skriver man i Australien.

Kilder: lex.dk, Cypern · lex.dk, Bali · sproget.dk, «Kampen mellem i og på».

I København, men på Frederiksberg og på Vesterbro

Ved byer og kommuner er i det normale: i København, i Odense, i Viby. Frederiksberg er en undtagelse. Dansk Sprognævn giver to forklaringer i et opslag, som Lars Trap-Jensen gengiver på sproget.dk. Den ene er slottet på Frederiksberg Bakke og efterleddet -berg («bjerg»). Den anden, som nævnet kalder mere sandsynlig, er, at man bruger samme forholdsord som ved brokvartererne: på Vesterbro, på Nørrebro. Navnet Vesterbro blev oprindelig brugt om den gade, der i dag hedder Vesterbrogade, og gader opfattes ofte som en flade, som man er på.

Kilde: sproget.dk, «Regler om præpositioner» (Lars Trap-Jensen, 2021).

På vejen eller i gaden?

Man siger normalt på en vej, men i en gade: Hun bor på Strandvejen, Han bor i Vestergade. En sprogklumme på sproget.dk nævner en vigtig undtagelse fra København: Det hed og hedder stadig på Vestergade, på Østergade og på Nørregade, fordi de tre gader var byens store indfaldsveje langt ind i 1800-tallet. På Købmagergade bruges også, uden at nogen kender en sikker forklaring.

Kilde: sproget.dk, «Kampen mellem i og på» (Politiken 2007).

Hvad er grundreglen for i og på?

Grundreglen er: på om en overflade, i om et rum, der er lukket ind af vægge. Bogen ligger på bordet, men i skuffen. Lars Trap-Jensen fra Den Danske Ordbog tilføjer i sit svar på sproget.dk, at man ofte kan vælge, hvilken side man vil betone. Tænker man på et sted som en institution eller en arbejdsplads, bruger man tit på: Hun er på kontoret i dag. Tænker man på bygningen som et rum, bruger man i: Ringbindene står i kontoret.

Det forklarer også, hvorfor man oftest siger i fængslet, men Jeg arbejder på kasernen: Et fængsel er svært at tænke på uden murene, og ved kasernen tænker man på arbejdspladsen. Taler man om selve bygningen, kan det også hedde i kasernen. Han understreger, at der ikke findes klare regler uden undtagelser, og at også modersmålsbrugere kommer i tvivl.

Kilde: sproget.dk, «Regler om præpositioner» (2021).

I eller på: oversigt over stederne

Sted	Forholdsord	Hvorfor
Grønland	på eller i	begge korrekte (Dansk Sprognævn)
Island	på eller i	begge korrekte (Dansk Sprognævn)
Færøerne	på	den form Sprognævnet og lex.dk bruger
Fyn, Sjælland, Bornholm, Amager, Ærø	på	danske øer
Jylland	i	en halvø, ikke en ø
Cypern, Bali	på	øer (brugen i lex.dk)
Australien, Norge, Tyskland	i	lande og kontinenter
København, Odense	i	byer
Frederiksberg, Vesterbro, Nørrebro	på	samme mønster som brokvartererne
en vej / en gade	på / i	undtagen Vester-, Øster- og Nørregade i København

I eller om måneden?

Også i tidsudtryk kan i drille. Om løn og priser hedder det i rigsdansk om måneden: Hun tjener 30.000 kr. om måneden. Dansk Sprognævn skriver, at i måneden er helt almindeligt på Fyn og i Jylland, men at rigsdansk bruger om.

Flere ordpar med forholdsord står på siderne af eller ad og ét eller to ord. Den fulde liste over forholdsord har alle 85 ord.

Tjekket mod Dansk Sprognævns svarbase, sproget.dk og lex.dk 17. oktober 2026.